Hvad dækkes der?
Har du en forsikring, der kan betale dine behandlinger? De fleste dækker helt eller delvist for kiropraktisk behandling. Der er forskellige vilkår afhængig af dit forsikringsselskab, og vi henviser til de respektive forsikringsvilkår for dette.
Vigtigt
Er du forsikringspatient, så husk at du selv er ansvarlig for antal tildelte behandlinger samt udløbsperiode. Klinikken skal have modtaget bevilling ved første konsultation, ellers er du selv ansvarlig for afregning med klinikken. Vær opmærksom på at der kan forekomme egenbetaling på visse ydelser.
Sundhedsforsikring
Husk at kontakte din sundhedsforsikring forud for konsultationen for at være sikker på dækning. Medbringer du skriftlig dokumentation eller har du sendt et bevillingsbrev som pdf på dækning af aktuelle problem, kan vi i de fleste tilfælde afregne direkte med din sundhedsforsikring.
Bliver din behandling dækket af en sundhedsforsikring skal du være opmærksom på følgende:
Du har selv ansvaret for din forsikring, dvs. vilkårene omkring den, hvor mange behandlinger du er berettiget til, hvor mange behandlinger du har brugt, og hvornår bevillingen udløber.
- Vær opmærksom på, at det i sjældne tilfælde kræves, at du enten har fået en lægelig stillet diagnose eller en henvisning fra din egen læge, for at din forsikring dækker.
- I de tilfælde hvor vi har samarbejde med forsikringen, skal vi have et brev/mail fra din forsikring – indtil da skal du selv afregne behandlingerne.
- Dækker din forsikring mod forventning ikke, hæfter du selv for betalingen.
- Forsikringen dækker ikke gebyr for for sent afbud eller udeblivelse, køb af bolde, elastikker, puder og isposer.
Klinikken har ikke samarbejdsaftale med SOS og Nordic Netcare, og kan derfor ikke afregne direkte elektronisk med disse forsikringer


Ulykkesforsikring
Har du været ude for et uheld eller en ulykke resulterende i gener i bevægeapparatet, dækker din ulykkesforsikring typisk. Kontakt din ulykkesforsikring og medbring dokumentation for dækning af aktuelle problem, så afregner vi typisk direkte med forsikringsselskabet.
Tilskud fra Sygeforsikringen ´danmark´
Er du medlem af Sygeforsikringen ´danmark´ i gruppe 1, 2 eller 5, kan du få tilskud til behandling hos kiropraktor. Vi indberetter elektronisk for dig en gang om ugen. Typisk går der 2-3 uger, før du får dit tilskud eller kan se dit tilskud på Sygesikringen ´danmarks´ hjemmeside.
Du kan se størrelsen på tilskuddet her